Handikapforhold

Hoveddøren til Bibliografen er forsynet med dørautomatik, så man med et tryk på en knap kan åbne dørene til foyeren. Der er ingen niveauforskelle i Bibliografens bibliotek og cafe. Adgangen til begge biografsale sker ad trapper, men der er handicaplifte til begge sale.

I sal 1 er kørestolspladserne forrest i salen, midt for lærredet.

I sal 2 er kørestolspladserne forrest i salen, midt for lærredet.

De to biografsale har begge teleslyngeanlæg af den nyeste type for hørehæmmede.

Bibliografen har et handicaptoilet med automatisk døråbning, justerbare armstøtter ved toilettet og højdejusterbar håndvask.