
Sæson 2025/26
At se opera, klassiske koncerter og ballet i biografen er som at være der selv.
Stor lyd og flotte billeder i nærværende rammer.
Operaforestillingerne vises med engelske undertekster.
Lange forestillinger har indlagt en pause på ca. 20 minutter.
DR Symfoniorkestret
28. september KL. 15.00
Fabio Luisi - værker af Mahler og Rakhmaninov
Bibliografen blænder op for en anmelderrost optagelse af stjernepianisten Khatia Buniatishvili med DR Symfoniorkestret og Fabio Luisi, der opfører kendte værker af Mahler og Rakhmaninov. Helt perfekt til det store lærred med god lyd!
Samlet program for koncerten:
• Gustav Mahler: Symfoni nr. 1
• Sergej Rakhmaninov: Klaverkoncert nr. 2 (med klaversolist Khatia Buniatishvili)
• Bent Sørensen: Evening Land
Skuespiller Caspar Phillipson, kendt fra en række film og tv-serier, byder publikum velkommen og fortæller om koncertens program og kunstnere.
Pris: 125,- inkl. kaffe i pausen


Tosca
Mandag 27. oktober kl. 18.00
The Royal Opera - 2025
Puccinis meget elskede opera, Tosca, dirigeres af den The Royal Operas nye musikchef Jakub Hrůša. Operadirektøren Oliver Mears iscenesætter stykket og fortsætter dets lange historie på Covent Garden ved at placere den tempofyldte handling i nutidens Rom.
Pris: 150,-
Nøddeknækkeren
Lørdag 20. december KL. 15.00
The Royal Ballet
Intet siger jul som Nøddeknækkeren, og i år fejrer vi højtiden med Peter Wrights elskede ballet. Siden premieren i 1984 er denne meget afholdte opsætning blevet en juleklassiker. Med Tjajkovskijs imponerende partitur og Julia Trevelyan Omans overdådige design er denne julefavorit en fornøjelse for hele familien.
Pris: 150,-

DR Symfoniorkestret og Anne-Sophie Mutter
Søndag 25. januar KL. 15.00
Nu bliver det muligt at opleve magien i den levende, symfoniske musik på en ny måde, når DR Koncerthuset og Danske Biografer inviterer musikelskere til koncert på det store lærred.
Kom tæt på stjerneviolinisten Anne-Sophie Mutter, som sammen med DR Symfoniorkestret spiller Beethovens store violinkoncert, et af den klassiske musiks mest elskede mesterværker.
Her har du muligheden for at opleve den firedobbelte Grammy-vinder i en unik live-fortolkning fra DR symfoniorkestrets 100-års fejring, som også byder også på Brahms’ lyse 2. symfoni.
Samlet program for koncerten:
• Ludwig van Beethoven: Violinkoncert
- Johannes Brahms: 2. Symfoni
Caspar Phillipson, kendt fra en række film og tv-serier, byder publikum velkommen og fortæller om koncertens program og kunstnere.
Pris: 125,- inkl. kaffe i pausen
La Traviata
Mandag 23. februar KL. 18.00
The Royal Opera
Ermonela Jaho ses og høres i rollen som Violetta i en af de mest opførte operaer: La traviata. Verdis mindeværdige opera gør den perfekt for nybegyndere og en favorit blandt faste operagængere. Antonello Manacorda dirigerer Richard Eyres overdådige opsætning, der fanger en verden af forførende pragt såvel som den ømme og ødelæggende skønhed, der er i centrum af Verdis opera.
Pris: 150,-


Giselle
Mandag 13. april KL. 18.00
The Royal Ballet
Den unge bondepige Giselle er forelsket i Albrecht. Da hun opdager, at han i virkeligheden er en adelsmand, der er lovet væk til en anden, tager hun sit eget liv. Hendes ånd slutter sig til Wilie'erne: hævngerrige kvindeånder, der er opsatte på at dræbe enhver mand, der krydser deres vej, ved at danse dem til døde. Plaget af skyld besøger Albrecht Giselles grav, hvor han må konfrontere Wilie'erne – og Giselles spøgelse.
Peter Wrights opsætning fra 1985 af denne klassiske romantiske ballet er en hjørnesten i The Royal Ballets repertoire. Til Adolphe Adams stemningsfulde musik og med John Macfarlanes atmosfæriske scenografi fremmaner Giselle de jordiske og overjordiske verdener i en fortælling om kærlighed, forræderi og forløsning.
Pris: 150,-
Siegfried
Mandag 27. april KL. 17.00
The Royal Opera
Efter de udsolgte, 5-stjernede forestillinger af Die Walküre vender Barrie Kosky tilbage for at opføre det triumferende tredje kapitel af Wagners Ring-cyklus: Siegfried. Dirigent Laureate Antonio Pappano står i spidsen, mens Andreas Schager synger titelrollen sammen med Peter Hoare (Mime), Christopher Maltman (Der Wanderer), Elisabet Strid (Brünnhilde), Christopher Purves (Alberich) og Soloman Howard (Fafner)
Pris: 195,-


Tryllefløjten
Mandag 18. maj KL. 18.00
The Royal Opera
Mozarts fantasifulde opera funkler i David McVicars fortryllende opsætning, der dirigeres af den franske dirigent Marie Jacquot i hendes debut på Covent Garden. Julia Bullock og Amitai Pati leder holdet som den tilfangetagne prinsesse Pamina og prins Tamino, der begiver sig ud for at redde hende med hjælp fra Papageno, som synges af Huw Montague Rendall. Resten af den verdensklassebesætning inkluderer Kathryn Lewek (Nattens Dronning) og Soloman Howard (Sarastro).
Pris: 150,-